De vilde Russ på Lojsta Hed

Racebeskrivelse

Gotlandsruss er en pony som har oprindelse på øen Gotland, der ligger ca. 90 km. øst for Sveriges fastland.
Gotlandsrusset er en køn, ædel pony med et typisk ponyhoved; små ører, store venlige øjne og en lige næseryg. Russavlernes mål er at producere en letfodet, konstitutionel stærk børne- og familiehest med et godt sind og med bred anvendelse indenfor trav, dressur, spring og kørsel.
Russ er en naturhest og er meget fertil, foler let og passer godt på sit afkom.

Typen kan variere noget da der forekommer både små og ganske spinkle eksemplarer, såvel som større og kraftigere. Russet har mange træk som indikerer dens primitive oprindelse, bl.a. den lavt ansatte hale. Mange har, som den engelske exmoorpony, den “originale” ponyfarve, som er lys brun med “melet” mule og lyse flanker.
Benene er stærke med gode og stærke hove. De færreste Russ behøver at skoes. I det hele taget er det en sund og robust lille hest, der ligesom den islandske hest trives bedst i det fri.

Bevægelsen er hurtig og fri i alle tre gangarter. Særligt traven er veludviklet hos Russet og den benævnes ofte naturtraver. Som ponytraver er den helt exceptionel. De hurtigste russtravere klarer en kilometer på under 1.40 minut og Gotlandsrusset er dermed verdens hurtigste ponytraver i sin kategori.

Gotlandsrusset er en ganske ædel lille hest, der kategoriseres som varmblod.


De vilde Russ

Gotlandsruss er en af verdens ældste hesteracer – et nu-levende fortidsminde.
Russet stammer fra den Svenske ø Gotland og “Russ” betyder hest på Gotlandsk. Russ kaldes lokalt også for “Skogsruss” eller “Skogsbagge”, som betyder “et firbenet dyr fra skoven”.

Russets historie begynder for over 5000 år siden, helt tilbage i stenalderen, hvor man fra udgravninger af bopladser har fundet rester af knogler og tænder efter dem.
Sandsynligvis er de, uden menneskelig hjælp, selv indvandret fra Centraleuropa i takt med at isen trak sig tilbage efter den sidste istid.
Det er efterkommere af disse små seje heste, vi i dag kender som Gotlandsruss.

I flere tusinde år levede disse ur-heste vildt og strejfede om på hele Gotland.
Af og til har menneskene sikkert fangen et Russ, først og fremmest for at dræbe og spise den. Senere har man så fundet på at tæmme den og anvende den som arbejdskraft.


De vilde Russ på Lojsta Hed

Russ og mennesker

Længere oppe i tiden, da der kom flere og flere mennesker til, blev de vilde Russ trængt og deres levemuligheder blev indskrænket og forringede. Meget af skoven blev fældet, for at jorden kunne blive opdyrket til landbrug. Russ kom nu til at spille en vigtig rolle som arbejdshest i landbruget.
Man indfangede og tæmmede de heste, som man havde brug for, til kørsel og markarbejde. Der blev også en vis efterspørgsel på den små heste i udlandet. I slutningen af 1800-tallet blev mere end 2000 Gotlandsruss eksporteret fra fødeøen til bl.a. England, Tyskland og Belgien – typisk for at arbejde i kulminerne.

I løbet af 1800-tallet blev de vilde Russ jagtet som skadedyr, fordi de løb ind på bøndernes marker og ødelagde afgrøderne. Endnu så sent som 1932 blev der berettet om vilde jagter på omstrejfende Russ.


Russ i nyere tid

I 1930-erne var Gotlandrusset i stor fare for at blive udryddet. Der var på daværende tidspunkt kun 30 hopper og 14 hingste tilbage i avlen på Gotland. Heldigvis var der en håndfuld entusiastiske avlere, som gjorde en stor indsats for at redde Russet fra at uddø.

I 1950-erne valgte man at indsætte en Welshhingst, som hed Revel General, i avlen og da han døde indsatte man endnu en, som en Gribban Daniel, for at undgå for meget indavl.

Stambogen for Gotlandsruss er i dag en lukket stambog – dvs. at kun racerene Russ kan optages i stambogen. Cirka halvdelen af alle nulevende Russ kan føres tilbage til de to Welshhingste, men Russet har alligevel bevaret sine oprindelige kendetegn:
Den lavtansatte hale og den lige profil, og mange har den karakteristiske lys brune farve med “melmule” og lyse flanker, men findes også i mange andre smukke farver.


Russ i moderne tid

På Lojsta Hed, som er 650 ha indhegnet skov på det midterste Gotland, lever endnu i dag en vildtgående flok på ca. 80 Russ, bestående af moderhopper, føl, ungheste samt én hingst, som sættes ind hver sommer. Hestene lever her i skoven året rundt som de altid har gjort, dog med den forskel at der føres tilsyn med dem og de støttefodres med hø om vinteren.
De vilde russ på Lojsta Hed er i dag en stor turistatraktion og hver sommer når hestene samles til præmiering, trækker det mange hundrede tilskuere til.
Årets føl sælges om efteråret, bortset fra enkelte hoppeføl, som får lov til at blive i flokken hele deres liv, for at føre slægten videre.
Med 6000 registrerede Russ i Sverige er racen desværre truet og den er også på EUs liste over bevaringsværdige husdyrracer.


Fra vildruss til sportshest

Gotlandsrusset er en hårdfør lille hest, som kan anvendes til alle former for ridning og kørsel. Bevægelsen er let og energisk, men god fremdrift i alle tre gangarter. Mange Russ deltager med succes i dressur- spring- og militarykonkurrencer på højt niveau. Russ har en imponerede springevne, et uovertruffent gå-på-mod og den springer let over sin egen højde. Russ er stærke og udholdende og selv om man er blevet for stor til at ride på sin Russ, så kan man sagtens have meget glæde af den som kørehest.
Russet er smidig, let at manøvrere og så egner den sig udmærket til præcisionskørsel, som fx Top-Cup og andre former for kørsel med fest og fart på.
Russet lever længe og er holdbar som sportspony i mange år, selvfølgelig under de rette livsbetingelser.
De er også de fødte væddeløbere, da de har en utrolig og jordvindende rav. De er helt suværene inden for deres klasser i ponytravsporten.
Russ er i besiddelse af stor mod, energi, udholdenhed og arbejdsglæde.