Indberetninger af bedækninger og føl
Det er meget vigtigt at få indberettet bedækninger og folinger inden for de tidsrammer SEGES har.
Når du bedækker med din hingst skal bedækningen være indberettet senest 14 dage efter første bedækning.
Ligeledes er det vigtigt at du registrerer når din hoppe foler. Her er fristen 40 dage – hvis du indberetter inden de 40 dage er det gebyrfrit.
Følanmeldelsen bliver udsendt sammen med en kvittering for bedækning. Den udsendes af SEGES i december til ejere af bedækkede hoppper.
Har du ikke modtaget denne, så skal du sikre dig at bedækningen er indberettet ved at kontakte hingsteholder.
Det er vigtigt, at når du modtager kvittering for indberetning af føllet, at du kontrollerer, at alle data er korrekte.
Desuden opfordrer vi i Dansk Gotlandsruss Avlsforening at man altid tager DNA på sine afkom.
Dette kan gøres af egen dyrlæge, eller når du skal have mærket dit føl.
På følgende link kan du læse mere om indberetninger af både bedækninger og føl:
Sådan registrerer du dit føl (landbrugsinfo.dk)
Skulle du have spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.